PARKERING

E/F Bolvighus råder over 84 lejligheder, hvor vi deles om 34 parkeringspladser. Det betyder at der ikke er plads til alle biler og nogle derfor må finde parkering andre steder i nabolaget.
Generalforsamlingen har besluttet at foreningen og et parkeringsfirma sikre at de 34 parkeringspladser begrænses til brug for foreningens beboere og besøgende gæster.

Parkering af biler og motorcykler

Ejendommen råder over to parkeringsarealer, med indkørsel via Spurveskjul.
Det kræver parkeringstilladelse at parkere på pladserne, hvilket betyder at biler skal være registreret. Ejendommens beboere har ret til permanent parkeringstilladelse, hvor gæster skal bruge gæstetilladelser. Gæstetilladelser udstedes af beboeren i form af fysiske billetter til forude eller ved brug af appen ”DP mobile parking”.

Brug af app

Appen kan hentes til både IOS og Android. For at benytte appen kræver det at beboerens telefonnummer er registreret hos DinParkering. Registrering opnås ved henvendelse til bestyrelsen. Bestyrelsen skal oplyses navn og adresse som på postkassen samt mobilnummer(re) der skal oprettes. Der kan maksimalt registreres 2 telefonnumre per lejlighed. Spørgsmål til appen skal stilles til DinParkering på tlf. 3030 6493.

Gæstekort

Flere gæstetilladelser i papirform rekvireres hos foreningens vicevært. Når de benyttes, skal de udfyldes og placeres i køretøjets forrude.

Gæster må kun parkere på ejendommen, ved besøg på ejendommen, og foreningens aftale med DP parkering er, at der kan bruges op til 3 sammenhængende gæstekort a 1 dag, i forruden.

Registrering af ny bil

Registrering af bil sker ved henvendelse til DinParkering eller ejendommens bestyrelsen. Der skal angives navn og adresse som på postkassen samt vedhæftes kopi af køretøjets registreringsattest.
Ved udskiftning af køretøj, er det vigtigt at informerer om dette, så eventuelle gamle registreringsnumre på adressen kan frigives. Der er kun mulighed for permanent parkeringstilladelse til ét køretøj per lejlighed og køretøjet skal være registreret af en beboer. Dispensationer for ekstra køretøjer kan gives i særlige tilfælde, ved henvendelse til bestyrelsen.

Håndværkere.

Håndværkere må parkerer hvor de vil, mandag til fredag fra kl. 06.00-17.00 og uden at have tilladelse.

Alle p-pladser optaget?

Når alle p-pladser er optaget, kan der parkeres i højre side af Spurveskjul, eller langs Bernhard Bangs alle. Disse pladser kræver parkeringstilladelse fra Frederiksberg kommune og kan købes enten som gæstebilletter eller permanent ordning på Frederiksberg kommunes hjemmeside. Ejendommens parkeringstilladelser gælder kun på ejendommens private parkeringsarealer.

Link til køb af parkeringslicens hos Frederiksberg Kommune